VM & EM kvalifikation igen på Vojens Speedway Center

10/01/2024

Danmarks bedste speedwaykørere tørner igen sammen på den nationale danske speedwayarena, for at indlede matchen mod VM grandprix serien 2025 – og dette års SEC EM.

Matchen køres tirsdag den 16. april kl. 19.00, hvilket er ugen efter sæsonstarten i den danske superliga.

Foto: Frank Cilius

Af Ib Søby

Traditionen tro er den danske VM og EM kvalifikation et af sæsonens mest nervebetændte opgør, hvor hvert heat er en regulær gyser. Der er meget på spil for den enkelte kører, som allerede kan have smidt VM og EM drømmen om næste år, på én og samme aften, eller have sikret sig en af de livgivende pladser, som giver videre adgang til de internationale kval. runder.

De  kulminerer med grand prix challenge i tjekkiske Pardubice i oktober.

Danmark har fire pladser til rådighed, både i grand prix kvalifikationen og i SEC EM kvalifikationen. Landstræner Nicki Pedersen har dog også to wildcards som han kan uddele samme aften.

De to nuværende danske grand prix stjerner, Leon Madsen og Mikkel Michelsen, skal officielt meddele Nicki Pedersen, om de vil køre med i kvalifikationsrunderne, eller om de har is i maven, og tør satse på en placering i top 6, i dette års VM, hvilket også vil give adgang til 2025.

Derfor kendes den endelige startopstilling først få uger før den 16. april, men profiler som den tidligere danske mester Rasmus Jensen, og den tidligere grandprix vinder Anders Thomsen vil givetvis være til start i Vojens.

Om kort tid sættes billetter til salg via billetlugen.dk

Seneste nyheder

SES SEJRER STORT

Med 16 point - 50 mod 34 - bevarede SES – Sønderjylland Elite Speedway spidsen i den danske SpeedwayLigaen efter aftenens match på Vojens Speedway Center mod Nordjysk Elite Speedway. Nordjyderne kom aldrig rigtigt til fadet på en – i øvrigt udramatisk og velarrangeret...

OK PENGE TIL VOJENS SPEEDWAY KLUB

En check på 11.825 kroner blev i onsdags overrakt fra OK til ungdomsarbejdet i Vojens Speedway Klub. Det skete i forbindelse med matchen SES – Sønderjylland Elite Speedway mod Region Varde, hvor Peder Venter fra OK kunne overrække den årlige donation til VSK-formand...

SMAL MEN SIKKER SES SEJR

Med 44-40 på Vojens Speedway Center sejrede SES – Sønderjylland Elite Speedway over gæsterne fra Region Varde Elite Sport. Den smukt afviklede match – uden problemer af nogen art – var ganske lige i den første del, hvor stillingen var uhyre tæt. Efter heat 10 stod den...

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

Del på sociale medier