Verdensklasse speedway til lavpris

27/02/2019

Vojens Speedway Center fastholder moderate billetpriser, når EM serien gæster det legendariske stadion, lørdag den 10. august. Dermed får den forsvarende danske europamester Leon Madsen, og stjerneskuddet Mikkel Michelsen, mulighed for optimal opbakning fra publikum. Samtidig er Nicki Pedersen i spil til et wildcard.

Vi vil gerne markere, at international speedway er tilbage i Vojens. Der gør vi bedst ved at have et fyldt stadion, hvor publikum får en god sportslig og stemningsmættet oplevelse, siger manager Helge Frimodt Pedersen. Han fortæller, at prisen for en voksen ståplads ligger på 170 kr., børn kommer ind for 50 kr. – og en familie på fire kan opleve racet for 400 kr. + et billetgebyr på 20 kr.

– Det skal være en festdag, hvor alle kan være med, og vi håber, at det vil give publikum lyst til at komme igen, når vi afvikler det danske VM Grandprix måneden efter, lørdag den 7. september, siger Helge Frimodt Pedersen, og påpeger, at priserne er et kampagnetilbud frem til udgangen af april, hvorefter billetterne vil stige ca. 30%

Årets EM serie består af fire afdelinger, hvor Vojens er den 3. afdeling, inden afslutningsbraget i polske Chorzow. Hermed bliver løbet den 10. august, et opgør hvor medaljekampen for alvor går ind i sin afgørende fase.

Wildcard til Nicki Pedersen ?

I kraft af sidste år resultat er Leon Madsen, polske Jaroslaw Hampel, britiske Robert Lambert, danske Mikkel Michelsen, og svenske Antonio Lindbäck direkte kvalificeret til dette års serie. Den endelige felt kendes først efter den danske VM og EM kvalifikation på Varde Motor Arena den 20. april, og SEC kvalifikations-finalen i Ungarn den 25. maj.

Polske One Sport – som arrangerer serien – uddeler kort efter den 25. maj fem permanente wildcards til hele serien, og her er den tredobbelte danske verdensmester Nicki Pedersen i spil, fordi Pedersen i år, ikke deltager i grandprix serien.   

Der har været kørt officielt om EM siden 2001 og tre danskere har kunne smykke sig den titlen. Jesper B. Monberg i 2005, Nicki Pedersen i 2016, og – som nævnt – Leon Madsen i 2018.

Seneste nyheder

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

Del på sociale medier