Rejsen mod VM & EM starter i Vojens den 5. april

10/01/2023

Danmarks bedste speedwaykørere bliver udsat for en hård test, allerede onsdag den 5. april, hvor årets nationale kvalifikation til VM Grand Prix serien 2024 – og til dette års SEC EM – skal afgøres på Vojens Speedway Center.

Det bliver samtidig første gang, at det danske publikum kommer til at opleve den nye landstræner Nicki Pedersen i aktion, kun tre dage efter hans 46-års fødselsdag. Ud over at vurderer styrkeforholdet blandt de stærkeste danske kørere, har Nicki Pedersen også et par wildcards med i baglommen, som han kan uddele samme aften.

Traditionen tro er den danske VM og EM kvalifikation et af sæsonens mest nervebetændte opgør, hvor hvert heat er en regulær gyser. Der er meget på spil for den enkelte kører, som allerede kan have smidt VM drømmen om næste år, eller sikre sig en af de livgivende pladser som giver videre adgang til de internationale kval. runder, der kulminerer med den årlige Grand Prix Challenge, der i år køres i svenske Gislaved.

De tre nuværende danske Grand Prix stjerner, Leon Madsen, Anders Thomsen og Mikkel Michelsen, skal officielt meddele Landstræner Nicki Pedersen, om de vil køre med i kvalifikationsrunderne, eller om de har is i maven, og tør satse på en placering i top 6, i dette års VM, hvilket også vil give adgang til 2024.

Derfor kendes den endelige startopstilling først få uger før den 5. april, men profiler som den regerende danske mester Rasmus Jensen, og de tidligere danske Grand Prix vindere Michael Jepsen Jensen og Peter Kildemand, har selvfølgelige drømme om at køre med blandt klodens allerbedste.

I forhold til dette års SEC EM serie, er Leon Madsen allerede kvalificeret som regerende europamester, og det samme er Mikkel Michelsen, fordi han snuppede bronze i fjor.

Billetsalget til dette brag af en sæsonåbner er nu åbnet hos billetlugen.dk
Billetter kan købes her https://www.billetlugen.dk/eventseries/3305390/?affiliate=WW1

Seneste nyheder

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

Del på sociale medier