SES PROFIL: JONAS KNUDSEN

20/02/2020

2017 var et af dansk speedways magreste år. Fiasko ved Hold VM og en 13.-plads i grandprix-serien var de nedslående resultater. Men det stærke danske ungdomsarbejde gav gevinst, og Jonas Knudsens YGT 250 cc VM-titel fra Prag, endte med at blive det års absolutte lyspunkt.

Af Ib Søby

Sejren i Prag, foran polske Karol Zupinski og svenske Phillip Hellström-Bang, sendte Jonas Knudsen til 2017 FIM Awards i Andorra sammen med en perlerække af verdens allerbedste motorcykel-atleter.

En oplevelse, der giver lyst til mere hæder, men samtidig betød det også et farvel til overgangsklassen 250cc, der i de senere år har fungeret som en mellemstation mellem 85cc og de store 500cc maskiner.

Efter to sæsoner i Esbjerg rykker Jonas Knudsen nu til SES – Sønderjylland Elite Sport, og han kan i 2020 også se frem til at være indlemmet i den danske U21-landsholdstrup under ledelse af Hans Nielsen og Henrik Møller.

Den 18-årige Jonas Knudsen har som så mange andre unge kørere en klassisk speedway baggrund, hvor det er hele familien, der bakker op om knægtens talent og en kommende professionelle karriere. Både far Johnny og mor Karina ofrer dage og timer på speedway. Og i den sammenhæng handler det heller ikke kun om Jonas, men også om hans tre år yngre bror Jesper.  

I 2019 gik Jesper således i Jonas´ fodspor og erobrede også 250cc VM-titlen. For at det ikke skal være løgn, er Jonas og Jesper fætre til et andet af dansk speedways mest indlysende talenter, Mads Hansen, som også kører for SES – Sønderjylland Elite Sport i år.

Når man i speedwaykredse siger brødrene Knudsen eller Mads Hansen, bliver tankerne omgående ledt hen på Skærbæk Motor Klub. Denne sydvestjyske smeltedigel er simpelthen en af landets førende ”talentfabrikker” og samtidig landets mest vindende klub i ungdomsregi. Der er tilsyneladende en særlig ungdommelig energi i klubben på Energivej!

Skærbæk Motor Klub er også forbundet med en anden af dansk speedways helt store profiler, den ottedobbelte hold- og par-verdensmester Tommy Knudsen. Han blev født i Roager i 1961 og drønede rundt på den lille bys knallertbane, inden klubben i Skærbæk blev etableret i 1974.

Trods den kendsgerning, at Jonas og Jesper Knudsen nu bor ved Roager, er der ingen familiære bånd til Tommy Knudsen, som nu bor i Aarhus.

Sammenfaldet med Roager og navnet Knudsen er en tilfældighed.

Jonas Knudsen drømmer om at blive individuel verdensmester i speedway. Det er han naturligvis ikke den eneste, der gør, men den drøm er en kæmpestor motivationsfaktor og netop accepteret i en benhård og farlig sport som speedway.

Han har slovenske Matej Zagar som et af sine forbilleder. De har nogenlunde samme størrelse, og så kan han godt lide Zagars stil og teknik.

Når det ikke lige drejer sig om speedway, er Jonas interesseret i boksning og fodbold og den danske rapper Gilli, der for nogle år siden hittede med nummeret ” tidligt op”.

I forhold til sin egen karriere er Jonas Knudsen også klar til at hoppe tidligt ud af fjerne.

Seneste nyheder

Tilbageblik på 2024 med Anders Thomsen

For knap et år siden havde Ib Søby en længere samtale med Anders Thomsen om hans håb og drømme for 2024, som i kunne læse om i denne artikel https://vojensspeedwaycenter.dk/anders-thomsen-2024-skal-vaere-mit-aar/ Nu har Ib og Anders igen talt sammen, om hvordan 2024...

2025 BLIVER ET HISTORISK ÅR

Kære venner, samarbejdspartnere og sponsorere. 2025 bliver et historisk år med 50 års jubilæum og musikfestival. Vi nærmer os udgangen af 2024 og kan igen kigge tilbage på et vellykket år, både for Vojens Speedway Center, men også for dansk og international speedway....

SGP4 bliver officiel VM titel

I timerne før næste års danske FIM DeluxeHomeart Speedway Grand Prix, bliver der også kåret en ung verdensmester i SGP4 på den lille bane på Vojens Speedway Center. Dermed skal der i jubilæumsåret 2025 kåres hele tre officielle verdensmestre 12. og 13. september....

STØT VOJENS SPEEDWAY KLUB GENNEM OK

Du kan nu støtte med 5 øre pr. kWh eller liter, hver gang du lader eller tanker på farten – og med 1 øre pr. kWh, når du tænder lyset, streamer en god serie i sofaen eller lader bilen derhjemme. Det koster selvfølgelig ikke dig noget at støtte lokalt - OK betaler hele...

Del på sociale medier