Peter Kildemand får Wildcard til Vojens

22/07/2019

– SEC Ovethi 3. EM Afdeling 10. august 2019

Med den 29-årige fynbo Peter Kildemand til start, får Danmark hele seks kørere på banen, når Vojens Speedway Center genopstår som internationalt speedwaymekka.

For fire år siden henrykkede Peter Kildemand det danske speedwaymiljø med en spektakulær grandprix sejr, da der for første gang blev kørt VM løb på CASA Arena i Horsens. En ny sejr i slovenske Krsko – året efter – skabte store forventninger til Peter Kildemand, som i forvejen var blevet U21 holdverdensmester i 2010, og senior holdverdensmester i 2014.

De seneste år har skader og modgang dog sendt Kildemand lidt tilbage, i forhold til at befinde sig på speedwaysportens øverste hylde, ligesom dette års grandprix og EM kvalifikation heller ikke bragte succes til den elegante speedwaykører, der til daglig kører for Fjelsted, svenske Vestervik og polske Gorzow.

Med det wildcard som den polske SEC arrangør, One Sport, har udstedt, får Kildemand nu chancen for at vise sine kvaliteter frem, foran et talstærkt publikum til den store åbningsfest i Vojens, og tv seere i 71 lande.

Tjansen som banereserver, lørdag den 10. august, er givet til U21 kørerne Frederik Jakobsen og Andreas Lyager.

Danmark bliver stærkest repræsenterede nation i årets SEC EM serien, hvor den regerende europamester Leon Madsen, tørner ud sammen med Mikkel Michelsen, Nicki Pedersen, Michael Jepsen Jensen og Anders Thomsen.

EM Feltet

1.   David Bellego, Frankrig

2.   Jaroslaw Hampel, Polen

3.   Kai Huckenbeck, Tyskland

4.   Michael Jepsen Jensen, Danmark

5.   Grigory Laguta, Rusland

6.   Robert Lambert, England

7.   Antonio Lindbäck, Sverige

8.   Leon Madsen, Danmark

9.   Mikkel Michelsen, Danmark

10. Vaclav Milik, Tjekkiet

11. Nicki Pedersen, Danmark

12. Pavel Przedpelski, Polen

13. Bartosz Smektala, Polen

14. Anders Thomsen, Danmark

15. Kasper Woryna, Polen

16. Wildcard – Peter Kildemand i Vojens

EM afdelinger

13. juli, Güstrow, Tyskland

27. juli, Torun, Polen

10. august. Vojens, Danmark

28. september, Chrozow, Polen

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier