Knallertkongen – et liv uden bremser, bekræfter Nicki Pedersens ekstreme sejrsvilje, og hans intense kamp for succes og eksistensberettigelse. Bogen er en rimelig ærlig og filmisk tour-de-force om en speedwaystjernes karriere og privatliv, set igennem hans egne motorbriller.
Af Ib Søby
Det er ikke en litterær bog med lange tankevækkende refleksioner.
Der fuldt fart på fra første sætning, så meget, at læseren nærmest må spænde sikkerhedsselen i sofaen. Vi er med på sygehuse overalt i Europa, vi er med på marchen mod verdenstoppen, vi er med til familiedramaer, og vi er også med i Nickis Mercedes under afgangshallen i Kastrup Lufthavn, hvor et turbulent forhold til en hysterisk polsk kvinde skal afsluttes, og hvor kvinden er ved at splitte bilens indmad i tusinde stykker, mens Nicki tilbyder hende 50.000 euro, for at holde sig væk.
Der er ikke fejet meget under gulvtæppet. Heller ikke det – hidtil ukendte – faktum, at Nicki Pedersen i perioder har lidt af ludomani.
Knallertkongen er mere en bog om Nicki Pedersen, end det er en bog om speedway. Men Nicki har det held, at han allerede som teenager ved hvad han vil med sit liv.
Han vil være verdensmester i speedway. Det er den sport som skal løfte ham ud af en traumatisk barndom. Det er den sport, som skal give ham masser af statussymboler, penge, kvinder og berømmelse. I hvilken rækkefølge er indimellem underordnet. I realiteten kunne det være andre erhverv, der skulle bringe Nicki evig lykke, men det bliver speedway.
Og det er han god til.
Der er få pæne bemærkninger om konkurrenterne og kollegaerne, for de er bare irriterende elementer, som forstyrrer hans planer. Han ved godt, at han ofte er hensynsløs uretfærdig overfor sine omgivelser, for sine mekanikere og managere, men han føler, at det er hans ret, både fordi han betaler dem løn, men også fordi, at hele hans mission er Nicki-mod-resten-af-verden, og han har ikke lært andet hjemmefra.
Knallertkongen er blevet til i samarbejde med journalisten Poul Ferdinand, som reelt har ført pennen for Nicki Pedersen. Det er en sjælden kraftpræstation af Poul, som har tilbragt over tyve år i den københavnske frokostpresse på BT og Ekstra Bladet. Han skriver godt og skarpt, og i fremtiden må der gerne komme flere bøger fra hans sikre hånd.
Selve bogens titel, Knallertkongen, irriterer mig. Den gør ikke noget godt, hverken for Nicki, eller for respekten for speedwaysporten. Jeg synes det er en brøler, som svarer til, at døbe en bog om Le Mans-helten Tom Kristensen eller om Formel 1- køreren Kevin Magnussen, for Sæbekassekongen.
Bogen har et indstik med otte siders privatfotos. Jeg kunne godt savne flere billeder undervejs i fortællingen. Men det er måske helt bevidst fra forlagets side, at billeder ikke skal forstyrre den hæsblæsende fortælling. En hel bog om en speedwaykører fortjener – i mine øjne – nogle fede race og action fotos, som vi ved der findes tusinder af.
Men igen, det er ikke en speedwaybog. Det er en bog om personen Nicki Pedersen.
Når idrætsforskere om 500 år skal prøve at sætte sig ind i en sportsstjernes tilværelse omkring årtusindeskiftet, om prisen for succes i en livsfarlig sportsgren, kan de passende begynde med at læse Knallertkongen – et liv uden bremser.
4 stjerner – af 6