Mere tysk SES i Vojens

22/02/2022
René Deddens
Foto: René Deddens FB

Sidste års sølvvindere i den danske liga SES – Sønderjylland Elite Speedway får nu tilknyttet tyske René Deddens som c-kører. Deddens bliver hermed 3. tysker i truppen, som også omfatter Kai Huckenbeck og Martin Smolinski.

Af Ib Søby

De danske c-kørere for 2022 er alle optaget, og derfor må ledelsen i SES – Sønderjylland Elite Speedway, kigge syd for grænsen for at finde en passende kører som kollega til fynske Benjamin Basso, som til i år er flyttet til det Vojens-baserede hold fra fynske Fjelsted.

– René Deddens passer godt i vores profil. Han er en spændende kører, som egentlig ikke rigtig har fået udfoldet det talent som han besidder. I sine ungdomsår kørte han tit fra vores dobbelte danske mester og Grand Prix-kører Anders Thomsen, så han kan bestemt finde rundt på en speedwaybane, siger manager Helge Frimodt Pedersen fra SES.

Den 29-årige René Deddens bor i Cloppenburg, nær Bremen, og kører Tyskland for både Brockstedt i den øverste liga og for hjembyen i 2. liga.

Som teenager var René Deddens også tilknyttet Holstebro.

– Jeg er virkelig glad for min nye aftale med SES i Danmark. Det er en topprofessionel klub, og samtidig brænder jeg for at kunne køre på Vojens Speedway Center, siger René Deddens, som sammen med hele SES holdet bliver præsenteret ved et Press og Practice arrangement onsdag den 6. april.  

Seneste nyheder

VM ÅBNING I DONJI KRALJEVEC

Bartosz Zmarzlik er storfavorit til at generobre VM titlen i 2024, hvor 2021 verdensmester Artem Laguta og Emil Saytfudinov, stadig er udelukket på grund af den russiske krig i Ukraine. Er der nogen som, i det lange løb, kan knække koden Zmarzlik? Det er det simple...

Tag Bussen til VM Speedway

Foto: Vikingbus Spar på brændstof og miljø. Nu kan man tage bussen – ud og hjem - til dette års 2024 DeluxeHomeart FIM Speedway Grand Prix på Vojens Speedway Center, lørdag den 14. september. I et nyt samarbejde med Vikingbus tilbyder Vojens Speedway Center muligheden...

FLOT ESBJERG SEJR I VOJENS

Foto: Frank Cilius De regerende danske mestre fra Esbjerg Vikings slog til, da de to sidste heats skulle afgøre aftenens match på Vojens Speedway Center mod hjemmeholdet SES- Sønderjylland Elite Speedway. Vestjyderne sejrede med samlet 43-41 efter to gange 4-2 i heat...

LYAGER SEJREDE I VOJENS

Foto: John Bo Jensen Den 26-årige Slangerup kører Andreas Lyager vandt tirsdag aften den danske VM & EM kvalifikation på Vojens Speedway Center. Lyager henviste således Anders Thomsen og Rasmus Jensen til de næste pladser på podiet, mens Benjamin Basso og Frederik...

Del på sociale medier