ESBJERG VIKINGS ER DANSK SPEEDWAYMESTER FOR HOLD

25/09/2023

Esbjerg vandt årets superfinale i Vojens og henviste SES – Sønderjylland Elite Speedway til andenpladsen, mens Slangerup tog bronze.

Foto: Frank Cilius

En stor del af aftenen så det ikke ud til, at det skulle blive spændende.

Esbjerg Vikings havde en solid føring og var på vej mod sit første mesterskab siden 2013.

Men lidt uheld og tilfældigheder kastede igen spænding ind i finalen, og derfor måtte esbjergenserne også bruge det allersidste heat på at afgøre finalen.

Niels-Kristian Iversen kunne have afgjort det i næstsidste heat, hvis han havde fået bare et enkelt point. Men på sidste omgang blev han overhalet og kørte fra banen med et rundt nul.

Det eneste, der kunne forhindre et Esbjerg-mesterskab i sidste heat, var en førsteplads til Slangerup og en sidsteplads til Esbjerg. Det heat blev vundet af Sønderjyllands Leon Madsen, mens Slangerups Andreas Lyager blev sidst. Esbjergs amerikanske Luke Becker blev treer.

Det sendte endegyldigt mesterskabet til Esbjerg, mens Madsens heatsejr betød, at Sønderjylland overhalede Slangerup i det samlede regnskab.

Esbjerg tog guldet, mens den forsvarende mester fra Sønderjylland stjal sølvet fra Slangerup.

Holsted blev nummer fire på Nicki Pedersens sidste aften for den klub, han har kørt for i 21 år.

Hans sidste heat endte i et styrt.

Der var over 5.000 tilskuere til endnu en stor aften på Vojens Speedway Center.

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier