EM TITEL & GRAND PRIX PLADS PÅ SPIL

02/07/2020

Lørdag eftermiddag starter kampen om årets individuelle EM titel og dermed en plads i Grand Prix serien 2021. Alle fem TAURON SEC løb køres i Polen – hvor verdenseliten i forvejen befinder sig – men på grund af den ufrivillige pause i forårsmånederne, imødeses serien med stor spænding. Med Europamester Mikkel Michelsen i front, har Danmark fire kører til start.

Af Ib Søby

Foråret har været et mareridt for de polske arrangører, ONE Sport, som havde planlagt at dette års EM serie skulle skydes i gang med et brag på Vojens Speedway Center. Efter en serie løb i Nordeuropa skulle mesteren – som i fjor – findes på det gigantiske Slaski Stadion i Katowice forstaden Chorzow.

Sådan skulle det ikke blive i 2020.

Set i det lys, må man bare lette på hatten for Jan Koniekiewiecz og hans stab i ONE Sport. Det er lykkedes dem, at stable en serie på benene i juli måned, med fire afdelinger på onsdage – efter lørdagens åbning på Marian Rose Stadion i Torun.

Nogle tunger vil hævde, at polakkerne vil sidde på al international speedway, men i dette tilfælde taler fornuften for ONE Sport. Flere ligaer starter formentlig op i begyndelsen af august, ligesom VM Grand Prix serien kommer i gang, i et endnu ukendt format, i eftersommeren.

Derfor skal vi nyde denne sommers SEC, som slutter 29. juli.

Det er også første gang i år vi kommer til at opleve en direkte og individuel styrkeprøve, blandt nogle af verdens bedste speedwaykørere. For eksempel er verdensmesteren Bartosz Zmarzlik med på lørdag på et wildcard, som der gives ét af til hver runde.

Pudsigt nok skal man helt tilbage til 2010 for at finde en polsk Europamester. Det var Sebastian Ulamek, som dengang vandt en-dags finalen i Tarnow.

De fire danskere, Mikkel Michelsen, Leon Madsen, Nicki Pedersen og Michael Jepsen Jensen, synes i god form, og har alle leveret to-ciffrede point, under de tre første runder af den polske liga. De er alle fire med i favoritfeltet til den samlede titel, sammen med russiske Grigory Laguta og polakkerne Kryzstof Kasprzak, Bartosz Smektala og Kacpar Woryna.   

Discovery kanalerne i Danmark sender SEC med Lars Munkedal og SES – Sønderjylland Elite Speedway kaptajnen Hans Andersen bag mikrofonerne.

TAURON SEC 2020

04. juli 17.00 Torun

08. juli 19.00 Bydgoszcz

15. juli 19.00 Gniezno

22. Juli 19.00 Rybnik

29. Juli 19.00 Torun

TAURON SEC Feltet 2020

1.   Grigorij Laguta (Russia)
2.   Krzysztof Kasprzak (Poland)
3.   Vaclav Milik (Czech Rep.)
4.   David Bellego (France)
5.   Nicki Pedersen (Denmark)
6.   Michael Jepsen Jensen (Denmark)
7.   Andrey Kudryashov (Russia)
8.   Kai Huckenbeck (Germany)
9.   Robert Lambert (Great Britain)
10. Bartosz Zmarzlik (Poland) – wild card i 1. runde
11. Mikkel Michelsen (Denmark)
12. Timo Lathi (Finland) – erstatter en skadet Andzejs Lebedevs
13. Kacper Woryna (Poland)
14. Bartosz Smektała (Poland)
15. Leon Madsen (Denmark)
16. Peter Ljung (Sweden)
17. Igor Kopeć – Sobczyński (Poland)
18. Karol Żupiński (Poland)

10 ÅRS MESTRE

2019  Mikkel Michelsen, DEN

2018  Leon Madsen, DEN

2017  Andzejs Lebedews, LET

2016  Nicki Pedersen, DEN

2015  Emil Saytfudinov, RUS

2014  Emil Saytfudinov, RUS

2013  Martin Vaculik, SLK

2012  Ales Dryml, jr, CZE

2011  Grigory Laguta, RUS

2010  Sebastian Ulamek, POL

Seneste nyheder

DANSK TYSK TRÆNINGSCAMP UDSAT EN UGE

Foto: Speed1Future Årets Speed1Future - træningsopholdet for unge danske og tyske speedwaykørere på Vojens Speedway Center - er skubbet en uge, og bliver gennemført fra 23. til 26. marts. Det besluttede ledelsen på Vojens Speedway Center tirsdag eftermiddag, i...

Rejsen mod VM & EM starter i Vojens

Niels Kr. Iversen, her fra DM finalen i 2022, er tilbage i Vojens onsdag den 5. april. Foto: Frank Cilius Danmarks bedste speedwaykørere bliver udsat for en hård test, allerede onsdag den 5. april, hvor årets nationale kvalifikation til VM Grand Prix serien 2024 - og...

VOJENS ER ÅRETS SPEEDWAYKLUB 2022

Der var priser og hæder til Vojens Speedway Klub, Jacob Olsen, Anders Thomsen, Mads Hansen, Jesper Knudsen og Villads Pedersen, da Danmarks Motor Union lørdag afholdt sit årlige repræsentantskabsmøde i Horsens. Mads Hansen (Foto: DMU) Villads Pedersen (Foto: DMU) Af...

VOJENS HÆDRET FOR VM REDNING

Sommerens store speedwaydrama var flytningen af Speedway of Nations fra Esbjerg til Vojens. Amerikanske Discovery Sports Events har nu kåret Vojens Speedway Center som årets internationale arrangør i 2022, efter at have gennemført FIM Speedway of Nations - med kun 19...

Del på sociale medier