De polske fans måtte vente mange år på at få nationens første individuelle verdensmester. Og da det endelig skete – for øjnene af 130.000 tilskuere i Katowice – var det bestemt ikke den kører, de havde regnet med, som tog titlen efter en dramatisk omkørsel mod Ivan Mauger.
Her er historien om Jerzy Szczakiel.
Af Ib Søby
VM-finalen i 1973 var givet til den polske motorunion PZM, der havde valgt det enorme Slaski Stadion i Katowice-forstaden Chorzow som stedet, hvor forhåbningerne om en polsk triumf endelig skulle indfries. Det var anden gang, at Polen havde værtskabet efter Wroclaw i 1970, hvor Ivan Mauger snuppede titlen foran de to polakker Pawel Walosek og Antonin Woryna.
Nu skulle det være.
Og de polske chancer var gode på hjemmebanen, hvor et sydende menneskehav nærmest stod på stolene i hvert eneste heat. Først og fremmest var Polen godt repræsenteret med hele fem kørere, som var indstillet på at hjælpe den af dem, der så ud til at klare sig bedst.
Favoritten blandt de polske fans var ubetinget Zenon Plech, men Pawel Walosek, Jan Mucha, Edward Jancarz og Szczakiel havde også kvalificeret sig til finalen, hvorimod de internationale bookmakere pegede på Ivan Mauger, svenske Anders Michanek og selv den skadede dansker Ole Olsen. Olsen var styrtet forinden i en britisk match i Sheffield, hvor han havde læderet sin højre skulder.
Men lad os først lige skrue tiden tilbage til 1949.
…
Tre et halvt år efter afslutningen på 2. Verdenskrig kom Jerzy Szczakiel til verden. Og det var sandelig ikke nogen drømmeverden, som den lille Jerzy blev født ind i. Polen var knust, voldtaget og rippet, først af nazisterne og siden af deres ”befriere” i form af den Røde Hær, som hævnede sig hårrejsende voldsomt i det område, som de – historisk set – opfattede som tysk.
Det er den samme lidelseshistorie, som altid, når man taler om polsk speedway i efterkrigstiden. Fattigdom, trøstesløst gråvejr, forurening, tomme butikker, sult og afsavn. Men bestemt også med en stærk katolsk tro, en stærk moral og psyke samt en stærk folkelig kultur.
Jerzy voksede op i Opole.
En smuk gammel jernbaneby med kanaler og broer beliggende imellem Wroclaw og Katowice og gennemskåret af floden Oder. I middelalderen var Opole et vigtigt knudepunkt for vækst og handel, men også et midtpunkt for talrige krige og politiske magtkampe.
Under 1950’ernes jerntæppe og den kolde krig, var Opole ligeså forarmet som resten af Polen, der var trynet af Sovjetunionens kvælende regime.
Og netop regimet var den unge Jerzy Szczakiel ikke den største fan af. I senere interviews har han ikke lagt skjul på, at han var langt mere katolik end kommunist.
Denne holdning kom til at få indflydelse på hans speedwaykarriere.
Opole fik efter krigen en stor betydning for den polske jernbaneudvikling, fordi byen blev centrum for reparation af lokomotiver, togvogne og alt det rullende materiel, som var nødvendigt for at genopbygge og udvikle togskinner og hele infrastrukturen i det sydvestlige Polen med de store bysamfund som Wroclaw, Katowice, Krakow og Czestochowa.
Allerede i 1945 grundlagde jernbanearbejdernes fagforening, Kolejarz, en sportsklub under navnet ZZK Opole. Her dyrkede man fodbold, roning og kanosport, men fra 1950 blev der også tilknyttet en afdeling for motorsport. Bag en række store lagerhaller blev der etableret en speedwaybane. Det var jernbanearbejderne, som selv byggede anlægget i deres fritid, og indvielsen skete med et opvisningsløb mellem to klubber fra Wroclaw og Rybnik.
Med interesse for teknik og motorer fik Jerzy Szczakiel en uddannelse på Opoles tekniske skole. Han meldte sig ind i ZZK Opole, som så mange andre unge mænd i byen, og i 1967 fik han licens og debuterede for byens speedwayklub, der nu hed Kolejarz Opole.
Jerzy Szcziakiel kom aldrig til at køre for andre klubber.
Samtidig med at han gennemførte sin værnepligt, viste Jerzy sig efterhånden som en af klubbens bedste kørere, men herfra var der stadig meget langt op til de profiler, som i slutningen af 60’erne markerede polsk speedway.
Polakkerne havde kendt til speedway siden 1930’erne, men en liga og årlige individuelle mesterskaber blev først rigtigt organiseret i efterkrigstiden. Udviklingen gik langsomt på grund af dårligt materiel og undertrykkelsen takket være sovjetregimet, der også hæmmede mulighederne for at deltage i internationale konkurrencer.
Men fordi Polen i disse år havde langt flere motorcykler end biler, fik speedway et særligt tag i publikum. Man kørte matcher mod klubber fra andre østbloklande som Sovjetunionen, Ungarn og Tjekkoslovakiet.
Først i 1959 kvalificerede en polak sig til VM-finalen. Det var Mieczyslaw Polukard, som blev nummer 12 med fem point på Wembley, hvor newzealandske Ronnie Moore blev verdensmester.
Men da FIM fra 1960 indførte holdverdensmesterskabet, rykkede polakkerne for alvor ind på den internationale scene. Noget der i høj grad blev bifaldt af sovjetregimet, der nu anså speedway som et vigtigt redskab til at fremme kommunismens sportslige kvaliteter og styrke.
Polen vandt Hold VM i 1961, 1965, 1966 og 1969.
Individuelt klarede polske kørere sig også godt i VM-sammenhæng. Antonin Woryna vandt bronze i 1966 og 1970. Edward Jancarz tog også bronze i 1968, mens Pawel Walosek blev viceverdensmester i 1970.
I skyggen af disse store navne begyndte Jerzy Szczakiel også at opnå bemærkelsesværdige resultater. Sammen med Kolejarz Oplole vandt han i 1969 den næstbedste ligarække og rykkede op på øverste hylde i 1970, hvor klubben nåede bronze. Det er hidtil den eneste ligamedalje i klubbens historie.
Szczakiel var blevet nummer fem ved det individuelle polske mesterskab i 1969, og da han to år efter blev nummer to i det nationale mesterskab i Rybnik, blev han belønnet med udtagelsen til Par VM, som blev kørt ugen efter på samme bane.
Det kom som en kæmpe overraskelse for den nu 22-årige Szczakiel, for han var overbevist om, at Woryna og den tredobbelte holdverdensmester Andrzej Wyglenda ville være PZM’s foretrukne. Men han greb chancen og vandt oven i købet helt suverænt par-titlen sammen med Wyglenda. Undervejs slog de New Zealand med Ivan Mauger og Barry Briggs og Sverige med Anders Michanek og Bernt Persson.
Men på trods af triumfen var der i polsk speedway ret stor enighed om, at Szcziakiel kun havde fået muligheden, fordi PZM vidste, at han var god i Rybnik.
I 1971 kvalificerede Szczakiel sig til VM-finalen på Nya Ullevi – den som Ole Olsen vandt – men scorede O point i sine fem starter. Igen var den polske udgave af Janteloven klar i sin dom.
Szczakiel var ikke fremtidens mand i polsk speedway.
Mens kørere som Edward Jancarz og det nye supertalent Zenon Plech fik lov til at rejse ud i verden for at hævde polsk speedway, havde Jerzy Szcziakiel ofte problemer med de polske myndigheder, der måske tvivlede på hans kommunistiske sindelag, og derfor nægtede ham udrejsetilladelse flere gange. Han blev fx inviteret på en længere turné til Australien, New Zealand og USA af Ivan Mauger og Barry Briggs. Men myndighederne forbød Szcziakiel at opleve denne drøm for enhver sportsmand. Han måtte pænt blive hjemme i det vinterramte Opole, mens Jancarz og Plech fik adgang til flere måneders sommer, sol og speedway.
…
Den manglende internationale erfaring hæmmede naturligvis Jerzy Szczakiels karriere, og han var absolut ikke blandt favoritterne til VM-finalen lørdag den 2. september 1973 på hjemmebane i Katowice. En gruppe fans fra Opole heppede selvfølgelig på ham, men den store polske opmærksomhed lå hos hans fire landsmænd; Jancarz, Plech, Walosek og Mucha.
Det viste sig dog hurtigt, at Jerzy Szcziakiel havde ramt den helt rigtige dag.
I sit første heat udplacerede han al modstand i form af John Boulger, Peter Collins og Bernt Persson. I Jerzys heat nummer to missede Mauger starten fuldstændigt og ventede på, at Valeri Gordeev skulle komme på plads. Tapen gik op, Jerzy tog føringen foran Pawel Waloszek og de efterlod Mauger at slås med Gordeev om det sidste point.
Hvad var nu det?
I sit 3. heat var Szczakiel oppe mod landsmændene Plech og Mucha samt svenske Anders Michanek. Men svenskeren kunne ikke styre nerverne og sprængte tapen. Dermed røg hans VM, mens Szczakiel igen overraskede og overrumplede Plech og Mucha.
9 point efter tre starter.
Publikum på Slaski Stadion lurede på sensationen.
Szczakiel tog også starten i sit 4. heat, men strøg lidt for langt ud mod barrieren og lukkede det russiske es Grigory Khilnovski forbi. Jerzy bevarede dog roen på andenpladsen, og havde ingen modstand fra Zelephsny og Ray Wilson.
To nye point var hjemme.
Sidste ordinære heat.
Her ventede danske Ole Olsen, russeren Paznikov og den sidste landsmand Jancarz. Men Paznikov havde for længst udspillet sin rolle, og det samme havde en nervehæmmet Jancarz, som i et heat forinden helt bevidst havde lukket Zenon Plech forbi.
Olsen, med skulderskaden, blæste afsted mod sin anden heatsejr og en samlet 4. plads, mens Szczakiel kørte sig igennem til en sikker andenplads. Han vidste, at det var nok til en omkørsel mod Ivan Mauger.
Mauger 13 og Szczakiel 13.
Zenon Plech havde sikret sig en – for ham ligegyldig – bronzemedalje.
…
Nu var det som om, tiden stod stille i Katowice, mens millioner af polske fans holdt vejret og rykkede sammen hjemme i stuerne foran deres tv-apparater.
De fleste regnede omkørslen som en formssag for Ivan Mauger.
Et straffespark.
Men inderst inde vidste den 24-årige Szczakiel godt, at han kunne slå den newzealandske legende. De havde kæmpet mod hinanden 12 gange inden denne spektakulære afgørelse, og det stod 7-5 i Maugers favør.
Mange glemte det faktum den eftermiddag, men Mauger var fair nok og sagde det ligeud senere:
– Hør her. Mange undervurderede Jerzy, men det gjorde jeg sandelig ikke. Jeg vidste, hvor hurtig han var – især hjemme i Polen, og alle der så Par VM-finalen i Rybnik i 1971 kunne da ikke være i tvivl. Han var hurtig og havde nerver af stål.
Da den tyske dommer Georg Transpurger udløste startsnoren til omkørslen holdt Ivan Mauger parat, mens Szczakiel langsomt driftede frem og tilbage og lavede noget, som lignede en regulær rullestart. Szczakiel førte på første omgang, men Mauger lagde sig højt i banen og kom nærmer og nærmere. I sving 3-4 på anden omgang satte Mauger sit angreb ind, men Jerzy afviste, så Mauger ramte lige ind i hans cykel. I et brøkdel af et sekund hang de sammen, men så faldt Mauger, mens Szczakiel fortsatte.
Ivan Mauger blev liggende på banen, og mens officials løb ind til ham, kørte Szczakiel to ensomme omgange og blev flaget i mål.
Heatet blev ikke afbrudt, og den største sensation i VM-historien var en realitet.
…
Jublen var stor mange steder i Polen.
Men alligevel var der en vis skepsis med nationens første individuelle verdensmester. Mange tænkte, at det skulle have været en af de smarte og flamboyante typer som Plech eller Jancarz fremfor den stille, generte og katolske Jerzy Szcziakiel fra provinsbyen Opole.
Følelserne var altså noget blandet, og ved Hold VM-finalen i London 14 dage efter kom den nyslåede verdensmester ned på jorden igen. Han lavede 0 point i fem starter og blev hånet af det vestlige publikum, der ikke brød sig om en kommunistisk verdensmester. Men det hører også med til historien, at Szczakiel var styrtet få dage før holdfinalen og nok slet ikke skulle være udtaget til det polske landshold.
Ved den årlige afstemning om den største sportspræstation i Polen i 1973, var Sczcakiels VM-triumf ikke nok. Han endte på 3. pladsen efter to cykelryttere.
I 1974 røg han også ret hurtigt ud af den individuelle VM-kvalifikation, men var dog tilbage på landsholdet som snuppede Hold VM-bronze.
Langsomt forsvandt Jerzy Szczakiel ud af rampelyset. Han kørte nogle år mere for jernbaneklubben i Opole og kunne da stadig glæde sig over sin status som Polens første verdensmester i speedway.
I 1980 styrtede han under en træning og stoppede sin karriere.
…
Jerzy Szczakiel stiftede familie og blev far til tre børn, mens han opbyggede en virksomhed som importør af fodtøj.
Men sporten trak stadig i ham, og i en årrække fortsatte han som træner og leder i sin gamle klub. Han indstiftede også priser og løb for unge talenter.
Den i dag 71-årige Jerzy Szczakiel bor stadig bor i Oplole, og han smiler gerne, når han med jævne mellemrum bliver hevet frem af medierne.
Således har han også fået en rundkørsel opkaldt sig. Lige uden for forstaden Grudzize ligger Rondo Szczakiel.
I de senere år har Jerzy Szczakiel også forsøgt at gøre politisk karriere, både ved lokalvalg og i 2015 ved valget til det polske parlament. Ingen af valgene gav ham dog stemmer nok til et sæde.
Men han er ikke en bitter mand, tværtimod. I mange polske interviews udtrykker han glæde over sin karriere, sin hustru og børn. Han har også glædet sig over Tomasz Gollobs VM-titel i 2010 og Bartosz Zmarzliks i 2019, for i virkeligheden var det måske et svært kors at bære, det at være sin nations eneste verdensmester.
I hvert fald når man blev dén mester, som ingen havde regnet med, og få havde håbet på.
Se VM afgørelsen fra 1973 her: