Danske U21 stjerner skuffer i Vojens

29/07/2022
En vred og skuffet Benjamin Basso

Fredagens U21 VM finale i årets Speedway of Nations på Vojens Speedway Center blev ikke til den danske jubel, som mange fremmødte fans havde håbet. Benjamin Basso, Kevin Juhl Pedersen og Jonas Knudsen endte på en samlet 5. plads, mens et skræmmende stærkt polsk hold tog den 9. guldmedalje i træk.

Af Ib Søby

PÅ en smuk og varm sommeraften blev publikum og tv seere over hele verden begunstiget med mange spændende heats, men også med nogle voldsomme styrt, som trak VM finalen ud i overtid.

Det polske landshold mistede Wiktor Przyjewski i heat nummer fem efter et meget voldsomt styrt som kostede en tur på Aabenraa Sygehus.

Danskerne kom ikke godt fra start og måtte døje med to sidstepladser i deres to første heats. En dobbeltsejr i 3. start rettede lidt op på balancen, men bortset fra Benjamin Bassos imponerende 21 point og Kevin Juhls 5 point, var der for mange huller i suppen.

Jonas Knudsen skuffede sig selv ved slet ikke at komme på tavlen.

Mod slutningen var der spænding om, hvem der skulle i finalen mod Polen. Briterne og Tjekkiet kom ud i last chance heatet, og her viste tjekkiske Jan Kvech sit store talent med spektakulær overhaling og heatsejr.

I selve finalen lå Tjekkiet til en overraskende sejr, indtil Kvechs partner ramte et spor og droppede ned på sidste pladsen.

Dermed var den 15. polske U21 VM titel en kendsgerning.

1. Polen 34

2. Tjekkiet 29

3. Storbritannien 28

4. Letland 28

5. Danmark 26

6. Australien 22

7. Sverige 18

Topscorere

1. Franis Gusts, Letland, 22

2. Jan Kvech, Tjekkiet, 21 – på syv heats

3. Benjamin Basso, Danmark, 21 – på seks heats

Seneste nyheder

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

OFFICIELT: FREDERIK JAKOBSEN PÅ WILDCARD I VOJENS

Den internationale motorunion FIM har torsdag aften bekræftet, at fynske Frederik Jakobsen er udtaget som wildcard til Deluxe Homeart FIM Speedway GP i Danmark i Vojens den 12. september.Jakobsen sikrede sig pladsen ved at blive nummer to efter Leon Madsen i...

LEON ER MESTER

- Og DeluxeHomeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark wildcard til Frederik Jakobsen lørdag den 12. september i Vojens. Arkivfoto (Frank Cilius) Det blev en fornem onsdag aften på Granly Speedway Arena i Esbjerg, som dannede ramme om DM‑finalen i speedway 2026. Efter...

Del på sociale medier