ANDREAS SKAL SMEDE SPEEDWAY TALENTER

21/11/2020

Når Vojens Speedway Klub i 2021 sender de unge løver på banen i landets 1. og 2. division blev det også med en ung coach. Den 18-årige Andreas Smedegaard skifter nemlig sin aktive karriere ud med en ny speedwaytilværelse som holdleder.

Af Ib Søby

Springet fra holdkammerat til leder kan umiddelbart virke som en udfordring af janteloven, når det skal tages skarpe beslutninger i en ryttergård som kan emme af ophidset stemning og adrenalin.

– Det er absolut noget jeg har tænkt over, og drøftet med flere involverede i klubben, men der er fuld opbakning, også fra de kørere som jeg skal lede, og hvor flere af dem er mine nære venner, siger Andreas Smedegaard.

– Kørerne vil komme til at se mig som en hjælper. Jeg skal prøve at få det bedste frem i dem under løb, men jeg er deres støtte og vejleder, både når det går godt, og når det går mindre godt. Jeg kender det selv fra min egen aktive tid, og ved også, at der kan være personlige problemer som driller, og som kan påvirke den sportslige præstation. Her står jeg også til rådighed med nærhed og opbakning, fastslår Andreas Smedegaard.

Han har selv kørt speedway siden han var syv år med habile resultater, men har også erkendt, at hans talent måske ikke rækker så langt som drømme ofte gør.

– Min motivation som kører begyndte at falde for et år siden, og helt ærligt, tror jeg simpelthen, at jeg mangler modet til at satse helhjertet på banen. Jeg elsker speedwaysporten, og er lykkelig for at finde en anden rolle, hvor jeg måske kan gøre en forskel, forklarer Andreas Smedegaard, der studerer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

I store perioder af 2021 skal Andreas Smedegaard i mesterlære, og det kommer til at ske på faren Per Smedegaards industrivirksomhed Kjærgaard A/S.

– Vi har aftalt en ordning som skaber plads til min uddannelse og mit virke som holdleder, og det var faktisk også min far, som pegede på muligheden for at blive holdleder, siger Andreas Smedegaard.

Per Smedegaard var selv holdleder en årrække, og er med sin virksomhed Kjærgaard A/S også kendt som en vigtig sponsor og støtte for dansk og international speedway.

Vojens Speedway Klub får nu en ung holdleder som taler det samme sprog som de unge kørere. De tidligere holdledere i 1. og 2. division vil dog stadig indtage markante nøgleroller på Vojens Speedway Center.

Ib Pedersen skal lede elitemandskabet SES – Sønderjylland Elite Speedway i Metal Speedway League sammen med Claus Ørts, mens Ib Christiansen fortsætter med vægt på rollen som stævneleder, hvilket han gjorde fremragende ved det individuelle danske mesterskab i september.

Seneste nyheder

JØRGEN HANSEN BILER BLIVER SGP2 TITELSPONSOR

Når årets U21 verdensmester i speedway skal kåres på Vojens Speedway Center fredag den 15. september, vil Jørgen Hansen Biler A/S i Skærbæk indtage en hovedrolle som titelsponsor for begivenheden som bliver tv transmitteret i 70 lande.  Af Ib Søby Den kendte Kia...

SGP2 FELTET ER NU PÅ PLADS

Efter forrige weekends tre kvalifikationsrunder i Vojens, Krsko og Pardubice, har den internationale motorunion FIM sat navne på wildcards og reserver til årets SGP2 – den individuelle U21 VM serie. Serien indledes i Prag den 2. juni. Anden runde køres i Gorzow den...

SES SER LIVESTREAM

Foto: Chris Uldal og Henrik Møller kommentere ugens match. De regerende danske mestre SES- Sønderjylland Elite Speedway er onsdag aften oversidder i 6. runde af SpeedwayLigaen. Men det betyder ikke, at der ikke bliver set speedway i Vojens og omegn. Holdleder Claus...

DE UNGE LØVER

U21 VM – SGP2 - kan være karriere-afgørende for mange håbefulde speedwaytalenter. Lørdag aften køres international VM kvalifikation på Vojens Speedway Center, hvor Jesper Knudsen og Esben Hjerrild, skal op mod stærke kørere fra 9 nationer. Se listen over danske U21...

Del på sociale medier