VOJENS TRÆNER I WEEKENDEN

22/04/2020

I en blød opstart efter corona-nedlukningen får de unge 50cc og 85cc kørere lov at lufte motorcyklerne lørdag 10-14 på Vojens Speedway Centers juniorbane. Søndag kan flere af klubbens SES – Sønderjylland Elite Speedway kørere, plus andre 500cc og 250cc kørere komme i aktion, i en lukket træning, på den store bane.

Træningskapaciteten er fyldt op søndag, mens der lørdag stadig er enkelte ledige pladser.

Af Ib Søby

– Vores medlemmer har selvfølgelig fortrinsret, men hos de unge, om lørdagen, har vi nogle få pladser til eventuelle gæstekørere med gyldig licens. Men det er først til mølle, og der er deadline fredag klokken 12, siger Jacob Olsen, og beder interesserede kørere om at kontakte ham direkte på telefon 23420507.

– Vi har taget højde for alle de sikkerhedsmæssige foranstaltninger som kræves af DMU og sundhedsmyndighederne, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke vil være mulighed for social omgang eller fx bad efter træningen, fastslår Jacob Olsen og henviser til de restriktioner som DMU offentliggjorde torsdag.

Der vil ikke være adgang for publikum.

DMU´s restriktioner kan læses her.

Samme nummer til parkering og ryttergård

Hver kører må kun have én mekaniker/hjælper med, og ved ankomsten til Vojens Speedway Center vil man få tildelt en parkeringsbås med et nummer. Det nummer svarer til den plads man har fået i Ryttergården.

Man kommer ind til parkeringspladserne via Gate 12, gennem VIP 4 og holder på P1, bag Ryttergården.

Træningen gennemføres af en træningsleder og en coronavagt som holder øje med, at de gældende regler overholdes.

Se planen over P området nederst.

Træning tirsdag og torsdag

Under de samme vilkår forventer Vojens Speedway Klub og SES – Sønderjylland Elite Speedway, at kunne gennemføre de ugentlige træningsaftener, begyndende med tirsdag den 28. april og torsdag den 30. april.

Træningen gælder begge baner mellem 17.00 og 19.30

– Igen er det vores egne medlemmer som har førsteret til pladserne. Der er tilmelding på mandag, også gerne til mig direkte, siger Jacob Olsen.

– Jeg er glad for, at vi nu får mulighed for at starte op, selv om det, lige her og nu, ikke bliver med det klubliv, og den hygge, som vi er vant til. Men det er godt, at medlemmer og eventuelle gæstekørere kan bruge banerne, og hvis vi står sammen – med afstand – kan det måske gå i den rigtige retning i den kommende tid.

– Vojens Speedway Klub og Vojens Speedway Center står klar, og vi glæder os til at se jer, siger Jacob Olsen

Seneste nyheder

FLOT ESBJERG SEJR I VOJENS

Foto: Frank Cilius De regerende danske mestre fra Esbjerg Vikings slog til, da de to sidste heats skulle afgøre aftenens match på Vojens Speedway Center mod hjemmeholdet SES- Sønderjylland Elite Speedway. Vestjyderne sejrede med samlet 43-41 efter to gange 4-2 i heat...

LYAGER SEJREDE I VOJENS

Foto: John Bo Jensen Den 26-årige Slangerup kører Andreas Lyager vandt tirsdag aften den danske VM & EM kvalifikation på Vojens Speedway Center. Lyager henviste således Anders Thomsen og Rasmus Jensen til de næste pladser på podiet, mens Benjamin Basso og Frederik...

SAME OLD STORY !

For 3. år i træk tabte SES – Sønderjylland Elite Speedway åbningsmatchen mod Holsted Tigers.Nøjagtig som i fjor lød cifrene 37-47 i Holsteds favør. På en halvkold forårsaften, hvor staben havde slidt og slæbt for at gøre banen klar på Vojens Speedway Center, kunne SES...

Fighter Wing elever til speedway

De unge elever på flymekaniker-uddannelsen på Fighter Wing i Skrydstrup får også i 2024 muligheden for at opleve en anden form for teknik og teamwork, når de gratis kan besøge naboerne på Vojens Speedway Center, og opleve tohjulet motorsport i verdensklasse. SES...

Del på sociale medier