UNGE DANSKERE KØRTE SIG I SGP4 VM-FINALE

02/09/2025

Under et træningspas tirsdag aften ledet af ungdomslandstræner Erik Gundersen blev det afgjort hvilke to danske kørere + en reserve, som har kvalificeret sig til den første officielle SGP4 VM finale, der køres på Vojens Speedway Center, lørdag den 13. september kl. 11.00, på den lille bane.

Fra venstre: Tino Stjernegaard Olsen, Harry Møller og Simon Jul Vindum

Gennem tre tirsdage med træning har de unge – mellem 11 og 13 – i alt kørt 6 heats om kvalifikationen.
Jævnbyrdigheden var stor:
1. Harry Møller 13 point
2. Simon Jul Vindum 12 point
3. Tino Stjernegaard Olsen 11 point

Harry Møller og Simon Jul Vindum er kvalificeret mens Tino Stjernegaard Olsen, som i fjor blev nummer 8 i svenske Målilla, har en foreløbig reservetjans.  

Før afgørelsen erklærede Erik Gundersen, at DMU har anmodet om en ekstra plads, såfremt der kommer afbud, og den vil så tilfalde Tino Stjernegaard Olsen.  

Seneste nyheder

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

MICHAEL JEPSEN JENSEN: JEG KØRER VM FOR MEDALJER TIL DANMARK

De seneste dages debat i polske medier om justering af pengepræmierne i VM-grandprix-serien påvirker ikke den regerende danske mester Michael Jepsen Jensen, som i år vender tilbage til sportens fornemste klasse. Af Ib Søby – Foto Frank Cilius Når vinderen af Deluxe...

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

Del på sociale medier