SMUK SEJR TIL SES

13/08/2025

En formidabel overhaling i sidste heat af den lettiske grandprix-stjerne Andzejs Lebedevs sikrede SES – Sønderjylland Elite Speedway en vital sejr i topkampen af den danske SpeedwayLigaen.

Inden afgørelsen stod det 41-37 efter en rimelig tæt og jævnbyrdig match, som dog endte 45-39, hvormed hjemmeholdet kunne nyde en podiepræmie fra berømte Slagter Lampe.

Med sejren og bonuspoint er SES med i toppen om at kvalificere sig direkte til årets Superfinale i september.

Gæsterne fra Esbjerg Vikings lagde ud med en 5-1ér i første heat, og de to hold fulgtes ad helt frem til efter heat 9, hvor de stod lige 27-27.

Den 23-årige Matias Nielsen imponerede flere gange for EMS, som også havde Niels Kr. Iversen og Jason Doyle på kortet.

Men i heat 10 og 11 scorede SES to dobbeltsejre, og derved blev afslutningen lidt af en formssag, hvor Lebedevs sluttede af med sit flotte punktum.

Der var knapt 2200 fans på Vojens Speedway Center, som nød den smukke sommeraften.

SES – Sønderjylland Elite Speedway  45
1. Andzejs Lebedevs 14
2. Keynan Rew 9
3. Anders Thomsen 11+1
4. Mikkel Andersen 8+2
5. Esben Hjerrild 3+1

Esbjerg Vikings 39
1. Jason Doyle 15+1
2. Niels Kr. Iversen 8
3. Bartosz Smektala 2+1
4. Matias Nielsen 12+1
5. Niklas Holm Jakobsen 2+2   

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier