SES ER DANSKE MESTRE

23/09/2026
Foto: Lasse Lagoni


SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje.

Fra Ritzau Bureau:
For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for hold.

Onsdag aften vandt sønderjyderne hjemme på Vojens Speedway Center DM-finalen foran Team Fjelsted.

Profilen Anders Thomsen var en stor drivkraft i det sønderjyske DM-guld. Thomsen havde en fremragende aften og vandt samtlige heats med undtagelse af det sidste. Der skulle han blot gennemføre for at sikre sejren.

SES vandt guld med 39 point, mens Team Fjelsted tog sølvmedaljer med 38 point. Slangerup Speedway, der har vundet guld de to seneste år, vandt bronze. Holsted Tigers måtte gå tomhændet fra finaleaftenen.

Regnen begyndte i løbet af aftenen at sile ned og gøre banen drivvåd. Det var tydeligt, at cyklerne blev svære at styre.

SES kunne allerede i næstsidste heat have sikret guldet, men Andrzej Lebedevs havde besvær på det regnvåde underlag og kunne ikke styre cyklen.

Derfor blev afgørelsen udsat til sidste heat, men til SES’ held var skæbnen i hænderne på brandvarme Anders Thomsen, der altså havde kørt en fejlfri aften hidtil.

Der var heller ingen tvivl om afgørelsen. Det gjorde det forholdsvis overkommeligt for Thomsen, at Holsted tyvstartede, og Slangerup styrtede ud af det sidste heat. Dermed skulle VM-køreren blot gennemføre for at sikre guld.

Det gav et bizart sidste heat, hvor Anders Thomsen rullede rundt og havde fokus på at holde sig på cyklen i den kraftige regn. Det lykkedes, og dermed vandt SES det andet guld i klubbens historie. Første gang var i 2022.

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

MIKKEL ANDERSEN ER U21-VERDENSMESTER

Den danske SES-stjerne Mikkel Andersen blev fredag kronet som 2026 FIM Speedway U21‑verdensmester på sin hjemmebane i Vojens. Foto: Lasse Lagoni Den 18‑årige sikrede titlen ved Deluxe Homeart FIM SGP2 of Denmark – fredag aften, efter at han nåede frem til...

Del på sociale medier