JCB og Brøns Group trækker DM i Tractor Pulling på Vojens Speedway Center

20/11/2025

Når Vojens Speedway Center om 10 måneder – lørdag den 26. september 2026 – er vært for den afgørende DM-runde i Tractor Pulling, bliver det med den britiske maskinproducent JCB og den danske importør Brøns Group som samarbejdspartnere.

Af Ib Søby

Det kræver noget power, når speedwaymotorcykler med omkring 80 hestekræfter byttes ud med traktorer, hvor nogle af de stærkeste har op mod 12.000 hestekræfter.

– Vi er stolte og glade for opbakningen fra JCB og sønderjyske Brøns Group i forhold til vores nye satsning med Tractor Pulling i 2026, siger direktør Jacob Olsen, der i flere år har haft et samarbejde med Brøns Group.

Bag bogstaverne JCB gemmer sig den britiske fabrikant Joseph Cyril Bamford, som i 1945 grundlagde et imperium af tunge arbejdsmaskiner i en lille garage i Uttoxeter nord for Birmingham. Det store gennembrud kom i 1953, hvor man udviklede gravemaskinen til entreprenørbrug.

– Brøns Group har i flere år været involveret i Tractor Pulling, men med JCB vil vi gerne give fuld gas og bringe sporten op på et nyt niveau, siger Dan Hamann, som ejer Brøns Group.

– Det er fantastisk, at vi kommer til at dyste på Vojens Speedway Center, hvor vi ved, at Jacob Olsen og staben er et professionelt team, som ikke gør noget halvt, tilføjer Dan Hamann.

Brøns Group begyndte agenturet for JCB i 2020 og er i dag en samlet koncern, der arbejder med import og distribution af professionelle maskiner til både landbrug og den grønne sektor.

Virksomheden er familieejet med rødder tilbage til etableringen af Brøns Maskinforretning af Anna og Jeppe Hamann i 1974, og Brøns Group har gennem årene opbygget et landsdækkende netværk af kunder og forhandlere.

I 2016 blev der opført et 6.000 m² stort domicil på Hovedvejen i Brøns med plads til lager, kontor og værksted i samme bygning.

Læs mere om Brøns Group her: https://bronsgroup.com

Køb billetter her: https://www.billetlugen.dk/event/20676267/?affiliate=WW2

Seneste nyheder

LEBEDEVS ER MED, NÅR SES JAGTER NYE TRIUMFER I 2027

Letlands største speedwayprofil gennem tiderne og dobbelt europamester, Andzejs Lebedevs, er efterhånden faldet rigtig godt til hos SES. Han leverer altid det optimale og er en uhyre sympatisk teamplayer – også når temperaturen stiger i Ryttergården. At blive dansk...

KOLODINSKIS ER MED PÅ SES-HOLDET I 2027

På anbefaling af landsmanden Andzejs Lebedevs kom Daniils Kolodinskis til SES, da holdet manglede Anders Thomsen – og senere Mikkel Andersen og Mads Hansen – på grund af skader. Det blev til 7 matcher med 39 heats og 47+10 point, og den 25-årige Kolodinskis håber...

MADS HANSEN TAGER EN SÆSON MERE I BLÅT

Et styrt i den polske liga sendte Mads Hansen på en ufrivillig sommerpause i 2026. Men sønderjyden kæmpede sig stærkt tilbage og nåede både den svenske og danske holdfinale, hvor det blev til sølv med Västervik og guld med SES. Med sit rolige gemyt er Mads Hansen...

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

Del på sociale medier