SUVERÆN SVENSKER SÆNKEDE SES

02/07/2025

Den 31-årige dobbelte svenske mester Jacob Thorsell scorede hele 18 point på seks starter, da Holsted Tigers besejrede SES – Sønderjylland Elite Speedway på Vojens Speedway center onsdag aften.

Med 46 – 38 tog Holsted Tigers også et bonuspoint til DM stillingen, da SES, tidligere på sæsonen, vandt med fire point på Moldow Arena.

SES førte knebent efter tre heats, men siden bølgede matchen frem og tilbage, inden Thorsell og Co. trak fra ved heat 11, og kørte en sikker sejr hjem.

For hjemmeholdet var det glædeligt, at unge Jesper Knudsen viste blændende kørsel, mens reserven for den skadede Mads Hansen, tilbagevendte Patrick Hansen, aldrig rigtig kom i gang.

SES kaptajn Anders Thomsen havde heller ikke nogen prangende aften, og så blev det op ad bakke for hjemmeholdet, der nu har tabt tre matcher i træk, og nok må vinke farvel til drømmen om hjemmebane til Superfinalen i september.

Inden aftens match blev den 15-årige Villads Pedersen hædret for sit SGP3 – 250cc – VM guld i maj i Prag, ligesom OK benzin overrakte Vojens Speedway Klub en check på knapt 16.000 kroner.

Omkring 2500 publikum havde fundet vej i sommervarmen.

SES – Sønderjylland Elite Speedway  38

Andzejs Lebedevs 13

Anders Thomsen 9

Mikkel Andersen 6+2

Patrick Hansen 0

Jesper Knudsen 10+4

Holsted Tigers  46

Rasmus Jensen 7+3

Bastian Pedersen 6+2

Jacob Thorsell 18

Timo Lahti 11+1

Jonas Knudsen 4

Latest news

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

Share on social media