
En check på 11.825 kroner blev i onsdags overrakt fra OK til ungdomsarbejdet i Vojens Speedway Klub.
Det skete i forbindelse med matchen SES – Sønderjylland Elite Speedway mod Region Varde, hvor Peder Venter fra OK kunne overrække den årlige donation til VSK-formand Jacob Olsen, maskotten Felix, og tre 50cc kørere.
Bilister støtter VSK med fem øre for hver liter, der tankes hos OK, hvis man vælger VSK som den forening, man vil støtte.
Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefon hos OK.
På den måde kan man støtte kørerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.
Med andre ord kan du støtte VSK, hver gang du lader, tanker eller tænder lyset derhjemme hvis du har OK Kort, OK App, OK El eller OK Ladepakke.
Samarbejdet med OK blev indledt i 2021