BASTIANS VM TUR

18/08/2025

Det danske stortalent Bastian Pedersen får wildcard til Deluxe Homeart FIM SGP2 of Denmark – Vojens fredag den 12. september. Der er også sat navne på banereserver, både til SGP2 og SGP VM afgørelsen lørdag den 13. september, hvor Michael Jepsen Jensen har wildcard i kraft af sin DM titel.

Photo: Frank Cilius

Den sidste afdeling af FIM Speedway U21 VM serien bliver starten på den store VM weekend, hvor FIM Speedway Grand Prix og FIM SGP4-verdensmestrene også vil blive kronet, som en del af Vojens Speedway Centers 50-års jubilæumsfejring.

Bastian Pedersen er nevø af den tredobbelte Speedway GP-verdensmester Nicki Pedersen og søn af den tidligere danske landsholdskører Ronni Pedersen, nyder en stærk sæson for sine klubber i Europa. Han er nummer fem i den polske national ligas gennemsnitsliste for Gniezno med 2,270 point pr. løb, og han er også nummer syv i den polske U24 Ekstraligas gennemsnitsliste for Torun med 2,407 point pr. løb.

Danmark har i år Mikkel Andersen og William Drejer med i SGP2 og de ligger – inden Vojens – på en 3. og 7. plads med gode medaljechancer.

Banereserver fredag den 12. september bliver Villads Nagel og Nicolai Heiselberg, der bærer henholdsvis løbsjakkerne nr. 17 og nr. 18.

I lørdagens Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix, hvor Michael Jepsen Jensen har det danske wildcard, til den gyser som skal afgøre om polske Bartosz Zmarzlik eller australske Brady Kurtz bliver verdensmester, er Jonas Knudsen og William Drejer udpeget som reserver.

Jonas Knudsen fik sit nationale gennembrud ved DM i Brovst hvor han vandt bronze.

Inden længe bliver der også sat navn på hvem som skal repræsentere Danmark i SGP4, som er det nye officielle verdensmesterskab for unge. Det løb køres også under VM-weekenden, lørdag den 13. september kl. 11 på den lille bane i Vojens.

Har du ikke fået købt billet til Grand Prix weekenden i Vojens den 12. og 13. september. Så kan du købe fredagbilletter og lørdagsbilletter lige her: https://www.billetlugen.dk/campaign/speedway-grandprix

Latest news

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Share on social media